71150465_669572793534025_7819948334235254784_n-2

Fodring af hestene på NRK

 

Rideskoleponyerne

Alle rideskoleheste fodres 3 gange dagligt undtagen juni, juli og august.

Første gang om morgenen omkring 06.00.

Middagsmad omkring kl. 15.00 eller når passerne lukker hestene ind.

Og sidste gang omkring 21.00. I mellemtiden er der adgang til halm/græs på foldene. Og passerne har sørget for halm og hø i boksen. Foderordningen bestyres af et medlem, der forestår morgen- og aftenfodringen.

Passerne blander selv foderet i baljerne i fodrerummet til hver rideskolehest.

Foderet er nøje sammensat til hver enkelt hest med hjælp fra ernæringsekspert ud fra hestens størrelse, bygning og brug! Foderet er anslået til at være dækkende.

 

Privathestene

Privathestene er også med i fodereordningen. D.v.s at der bliver fodret morgen og aften i hverdagene. Weekendfodringen er lavet som turnus mellem bokslejere hvor man også fodre rideskoleponyerne.

Der er ikke foder med i bokslejen. Det afholdes af bokslejer selv.

Der laves aftale med de andre ejere af privathestene om selve fodringen i juni, juli og august.

Du blander selv fodret til din hest i baljerne i foderrummet. Det er dit ansvar at der er det rigtige i baljerne.

Vi har gode kontakter til samlet indkøb og levering af gulerødder og hø som du kan melde dig til.